Sommer Træningstider
Tirsdag, KBH
19:00-20:30
Torsdag, Farum
19:15 - 21:00
Bødekasse

Kontingent
Oversigt

Kapow kalender iPhone


Kampinfo:
Dato: Lørdag, 02. April 2005 kl. 13:30
Sted: Kløvermarken
Dommer: Carmelo Lo Presti
Kamp Nr: 040001
Kampen i tal: Lumske BK - KAPOW! 2 - 1 (1 - 0)
  1-1 Mikkel Kjersner
Gule Kort: Mikkel Kjersner
Røde Kort: Jannik Hansen
Tilskuere: 3
Opstillingen: 4-1-4-1
1. Morten Wilms

24. P. Andersen-Rosendal, 2.Stig Nissen, 88. Kristian Jensen, 73. Masis Sarkis

23. Martin Hvolby

22. Rune Nielsen, 10. Bernt Therp (anf.), 99. Mikkel G. Nielsen, 19. Jannik Hansen

6. Bebe


Udskifterne: 14. Casper W. Nielsen, 17. Mikkel Kjersner
Stemmerne:
  4 - Stig Nissen, Peter Andersen-Rosendal
2 - Martin Hvolby, Kristian Jensen, Bernt Therp
1 - Mikkel G. Nielsen
Referat:
  Uheldig sæsonpremiere for Boldklubben Kapow

Weekendens sæsonpræmiere, har været en længe ventet begivenhed i Boldklubben Kapow. Efter en flot afslutning på sæsonen 2004, har der været store forventninger til den nye sæson.

Præmierekampen stod mod Lumske BK, og kampen blev spillet på en bane i Kløvermarken, der var så miserabel, at en afghansk valmuemark, ville have været at foretrække. Spillet startede i et godt tempo, om end banen gjorde selv simple tæmninger til uoverskuelige udfordringer. Kapow fik hurtigt lagt et fornuftigt pres på Lumske, og en del chancer blev skabt via indlæg fra højrekanten. Til trods for ganske lidt spil, og stort set ingen chancer, opstod der pludselig en skudmulighed kort ude for feltet. Sparket var for hårdt og præcist til at en vandret liggende Morten Wilms kunne nå ud og ned til det. 1-0 til Lumske. Herefter blev Kapows spil præget af en del usikkerhed, hvilket førte til en lignede skudchance til Lumske, som stolpen dog denne gang bidrog til at afværge. Mikkel Kjersner blev indskiftet, og satte i den forbindelse rekord, idet han efter 20 sekunder på banen, fik gult kort, og måtte overvære de næste 10 minutter fra bænken. Kapow fik imidlertid alligevel etableret et pres, som tvang Lumske langt tilbage på banen. Blandt andet havde Jannik Hansen, et flot frisparksforsøg, der endte på undersiden af overliggeren, sprang ned på linjen, og røg i spil igen. Til trods for et overtag i spil og chancer, lykkedes det dog først Kapow at udligne 20 minutter før tid.

Mikkel Kjersner der da havde holdt sig fri fra yderligere påtale, fik en returbold kort uden for feltet. Bolden blev lagt til rette med brystet, hvorefter Kjersner i samme bevægelse, placerede den op i nettaget, i det lange hjørne. Et flot mål, og en fortjent udligning. Presset fortsatte herefter, men uden held. Det udeblevne held frustrerede åbenlyst de sejrsivrige Kapow-spillere, hvilket resulterede i at Jannik Hansen korrekt modtog det røde kort 10 minutter før tid, efter han i frustration, sparkede en modstander, i en situation hvor bolden var langt væk fra gerningsstedet.

Reduceret til 10 mand i de resterende 10 minutter, flød spillet til stadighed frem mod Lumskes mål, der dog i enkelte situationer formåede at snige sig frem. Det blev dog aldrig rigtig farligt, hvilket til dels kan tilskrives de velspillende forsvarsspillere Martin Hvolby og Stig Nissen.

I kampens døende minutter fik Lumske hjørnespark i Kapows højre side. Bolden blev sparket højt, med skru og tæt ind under målet. Og da ingen spillere fra hverken Kapow eller Lumske formåede at røre bolden, dalede den stille og roligt ind over stregen, til sejr til Lumske. Resultatet blev en uheldig start for Kapow, men der var mange positive elementer i spillet, og en velplejet græsplæne, vil formentlig i højere grad tilgodese Kapows hurtige førstegangsaflevering, og snævre driblinger.

Næste kamp er hjemme i Farum, lørdag den 9. april, på banerne i Stavnsholt kl. 13:00, og alle interesserede opfordres til at møde op og støtte de hårdt kæmpende drenge.


Tilbage

KAPOW! 2004!